Brian Overby, Lomborg / Lemvig
Af: Brian Overby & Svend Erik Pedersen,
svp@svebo.dk
Foto: Brian Overby
Starten som vognmand skete den 1. april 2007, efter
I 2007, og lukkede dermed
virksomheden med 3 biler. Starten på chaufførjobs
begyndte hos Søren Kruse, Harboøre og Carl Emil Madsen,
Lemvig. Der blev også arbejdet
med andre ting, såsom halvandet år som brolægger og knap 4 år
ved Lemvig Fiskeauktion.
Som vognmand blev der startet med en helt ny forvogn/hænger, en
Volvo FH480 3 akslet boggiebil med tip og en 3 akslet Zorzi
tiphænger. Kørslen bestod i foderstoffer for Dansk Landbrugs
Grovvarer (DLG) og betongrus til IBF-Beton (Ikast Betonvare
Fabrik). Derudover blev der leveret grusgravsmaterialer
til lokale kunder. Fordelingen de første år var nok 75%
foderstoffer, 15% betongrus og 10% andet lokal kørsel.
Finanskrisen i 2008/09 ramte ikke
firmaet særlig hårdt, selv om mængderne der skulle flyttes blev
mindre, viste DLG og IBF sig at være meget loyale overfor deres
faste leverandører.
I 2010/11 blev det muligt at køre
med 54 ton på 7 aksler. Det betød, at et bilskifte måtte ske
lidt før end planlagt, hvis de nye vægtgrænser skulle udnyttes.
Så i 2010 blev en ny Scania R560 3 akslet boggiebil med tip og
en ny 4 akslet Vandborg tipanhænger, som dog først blev leveret
i 2011.
I 2013 købte han en nærliggende vognmandsforretning med 1 bil.
Det var en 5 år gammel Mercedes-Benz 2548 også 3 akslet med tip
og bagmonteret kran, samt tilhørende 3 akslet HFR tipanhænger.
Der blev ansat to chauffører, så der kunne køres 3 mand på to
biler. Det kunne lade sig gøre, fordi der vare rigtig mange
timer på bilen med kran, der fortrinsvis kørte med bigbags for
DLG. Samtidig gav det mulighed for at afholde ferie ,uden at
bilerne skulle holde stille, noget som især DLG efterspurgte.
I 2014 blev Mercedes´en byttet ud til en ny 4 akslet Volvo FH
540, trippelboggie med 3 drejeaksler og 2 løftbar aksler med tip
og kran. Fortsat med 3 akslet HFR hænger, der samtidig blev
malet om i firmaets blå farver.
Det fungerede rigtig godt indtil 2015, hvor DLG ændrede deres
måde at håndtere transporten på. Det betød desværre, at kørslen
ikke længere var nogen god forretning at fortsætte med på samme
måde. Derfor blev Scania´en solgt, og chaufførerne blev begge
fyret.
Fra 2015 ændredes kørslen en del. Kørslen for DLG stoppede, og
et nyt samarbejde begyndte i stedet for med at køre for
Vestjyllands Andel (VA), hvor der blev kørt foderstoffer,
samtidig var betongrus blevet en større del af forretningen ud
over foderstoffer.
I 2016 blev kranen solgt og købte
i stedet en medbringer truck. Det
skyldtes, at der
skulle ske levering af træpiller for en lokal træpille
forhandler. Samtidig begyndte et samarbejde med ham om at sælge
træpiller til egne kunder. Desværre kom dette samarbejde ikke
til at fungere, så det blev opsagt og blev fortsat i eget regi
og koncentrerede sig om salg og levering til egne kunder.
I 2018 blev en ny 3 akslet Vandborg Kærre med tip købt i stedet
for HFR anhængeren. Grunden til, at det blev en kærre, var, at
der efterhånden blev kørt lige så meget betongrus som
foderstoffer. Samtidig kunne en medbringer truck monteres bag på
kærren. Det kunne ikke lades sig gøre bag på en tipanhænger.
I 2021 blev den sidste nye bil købt, en Volvo FH 500
turbocompound, trippleboogie med tandem og styrbar løfteaksel
bagerst, og tip som de andre.
De sidste år var fordelingen af kørslen ca 30% foderstoffer, ca
30% betongrus, ca 30% salg og levering af træpiller og ca 10%
andet lokalkørsel.
I alle år har Brian Overby været medlem af Vestjyllands
Vognmandsforening og DTL, og i 8 år siddet i bestyrelsen for
Vestjyllands Vognmandsforening.
Firmaet blev solgt pr 1/1-2023 til en frisk ung mand fra
lokalområdet, der vil fortsætte med samme kørsel, som firmaet
sluttede med. En ny arbejdsplads er heldigvis fundet hos
Thyborøn Nordsø Ral som maskinfører, et af de grusværker som
virksomheden er kommet på igennem alle år. Her mødes han stadig
med gamle kolleger og kan holde sig lidt ajour med, hvad der
sker i branchen. |