Nyheder.
Ny lastbilbog:
Danske Eksportvognmænd:
Bogen er på 150
sider med omtale af 14 virksomheder skrevet af John Johansen
og som udgivet: 16. oktober 2022 på forlaget Veterania. Pris 298,00 kr.
Svend Erik Pedersen, Ringsted
LASTBILER – min drengedrøm
En ny lastbilbog er i årets første måned udgivet med en beretning om en drengedrøm med lastbiler, som tager sin begyndelse i starten af 1950´erne og op til i dag, hvor der er samlet en række personlige beretninger med kontakter til vognmandsforretninger og andre virksomheder og aktiviteter med tilknytning til dette erhverv, som udgiveren af bogen Svend Erik Pedersen, Ringsted har været i kontakt med i en lang periode. Interessen for lastbiler starter tidligt i barndommen, fordi der på hans hjemegn i Nordrup Farendløse Kommune sydøst for Ringsted var i hans drengeår ikke mindre end seks vognmand.Bogen er på 116 sider plus omslag i format 17 x 24 cm og indeholder 40 afsnit med omtale af 25 vognmandsforretninger, heraf 22 sjællandske og 3 nordjyske forretninger. Derudover er der omtale af model- og minilastbiler, veteranlastbiler, cirkuslastbiler, en Scania lastbilsælger, lastbilfoto og www.gamlelastbiler.dk, samt Dansk Lastbil Nostalgi, H.B.N. Maskinfabrik A/S dele til opbygning af lastbiler, og en omtale af Volvos historie i Ringsted, fra Hermann Heggov, Jørgen Nielsen A/S til i dag ved Titan Lastvogne A/S. Bogen indeholder foto, hvor 18 stk. er i sort/hvid og 101 stk. i farver. Bogen sluttes af med et indlæg om turen som turist fra 12. august til 2. september 1968 fra København via Sofia, Istanbul, Ankara og retur med eksportvognmand Børge Larsen, Farendløse. Bogen er udgivet på Svend Erik Pedersens eget forlag Pompo, og kan erhverves for 125,00 kr. plus porto ved bestilling på tlf. 40154645 eller via e-mail: svp@svebo.dk
|
Bogen om firmaet Pandalus Hanstholm udkommer juni juli 2016
Skrevet af Per Kromann
Truckerlivet - minder fra en svunden livsstil.
Af Poul Erik Hadberg.
Udkommet den 20. november. Pris 298,00 kr.
________________________________________________
Et liv blandt lastbiler.
Af Bent Nielsen & Helge Christensen.
Udkommet den 20. november. Pris 298,00 kr.
Bøgerne kan købes hos forlaget: veterania.dk
www.veterania.dkBogen om Renault er udkommet
skrevet af Erik Karsholt og Henrik Stenholt.
Pressemeddelelse:
Danmarkshistorie, kulturhistorie, erhvervshistorie … og bilhistorie:
Erich Karsholt & Henrik Stenholt: Renault i Danmark - Mennesker, biler og markedsføring
Netop udkommet på Strandbergs Forlag A/S
Bogen tager afsæt i bilmærket Renault, men fortæller så meget andet end bilerne, der blot er omdrejningspunkt i en rejse op gennem det 20.århundredes mobilitet for både erhverv og private. Bogen rummer over 700 fotografier og illustrationer, mange af dem har ikke tidligere været offentliggjort.
I 1898 kørte Louis Renault i sin første bil. Hurtigt fulgte flere og Renault udviklede sig hastigt til Frankrigs største bilfabrik. I 1908 kom bilerne fra den franske fabrik i et større antal til Danmark, da det nye Taxamotorkompagni udelukkende anvendte Renault-hyrevogne. Kompagniet gik målrettet til værks med taxaholdepladser, stordrift og en telefoncentral, der fik branchefolk fra hele Europa til København for at se den danske foregangsvirksomhed.
Mange af bilismens foregangsmænd var med i kredsen af mænd, der fik de franske biler ud at rulle herhjemme, herunder ”Sundflyveren” Robert Svendsen og journalist Alfred Nervø. Senere fulgte importørne Christian Bohnstedt-Petersen og familien Friis-Hansen. Især efter anden verdenskrig vandt Renault udbredelse. Ikke mindst de populære Renault 4CV og Dauphine var i 1950’erne og 1960’erne med til at få ”familien Danmark” ud at køre. Siden fulgte blandt andet Renault 4 - ”Danmarks nationale postbil” - og mange andre karakteristiske modeller. I begyndelsen af 1970’erne kom den mangeårige importør af Renault, Brdr. Friis-Hansen A/S, i økonomiske vanskeligheder og den efterfølgende konkurs hørte blandt årtiets større danske erhvervsskandaler. Senere blev Volvo importør af Renault – bogen klarlægger, at den hollandske stat i en årrække herefter medvirkede til at begrænse importen af Renault-biler til Danmark! I de senere år har Renault opnået stor vækst efter den franske bilfabrik i 2008 etablerede eget datterselskab herhjemme. Derimod blev Better Place-konceptet, der satsede på Renault elbiler, en dyr affære for aktionærer som DONG, da pengestrømmen løb tør efter kun nogle hundrede biler var blevet afsat.
Bogen kommer rundt om bilmærkets udvikling i Danmark gennem interview med mennesker, der har arbejdet med Renault fra begyndelsen af 1950’erne, herunder omtale af importører, forhandlere og ejere af bilerne. Hertil kommer eksempler på bilernes markedsføring op gennem det 20. århundrede. Også bilmærkets internationale udvikling fortælles i bogen. Her har forfatternes kontakt til Renault-familien muliggjort, at beskrivelsen af Louis Renault og begyndelsen på hans industrieventyr tager afsæt i familiens historie og dokumentation. Erich Karsholt & Henrik Stenholt: Renault i Danmark - Mennesker, biler og markedsføring
Strandbergs Forlag A/S (www.strandbergsforlag.dk)
396 sider, 700 illustrationer. Kr. 499 inkl. moms.
Yderligere information: Niels Nørgaard, Strandbergs Forlag A/S: Niels@strandbergsforlag.dk, telefon 40 52 00 21.
Om forfatterne: Erich Karsholt (f. 1960) er cand. merc. i afsætningsøkonomi. Arbejder som kontaktdirektør hos reklamebureauet TBWA & BBDO A/S. Han har også skrevet bogen Mercedes-Benz i Danmark - mennesker, biler og markedsføring, der udkom i 2010. Erich Karsholt modtog den 1. november 2014 Dansk Veteranbil Klubs ”Årets Emil” prisen, for hans indsats indenfor forskning og formidling af dansk motorhistorie. Henrik Stenholt (f. 1963) Optometrist & aut. kontaktlinse-optiker. Chefoptiker hos ProfilOptik. Blev tidlig passioneret Renault-entusiast, og var i 1983 blandt initiativtagerne til den første danske Renault-klub. Har senere blandt andet gennem 15 år arbejdet i redaktionen ved Renault Veteranerne med artikler til foreningens magasin.
|